| > |
Blog entries about: Jan Eversby |
|
|
Tingene skrider.......
|
Jeg er på det sidste blevet mindet om, at jeg egentlig ikke kan huske ret meget. Gentagende gange er jeg blevet spurgt af både den ene og den anden om "jeg ikke kan huske den gang", og lidt for mange gange på det sidste har jeg virkelig søgt rundt i hukommelsen og nej, jeg kan virkelig ikke huske det. Det er egentlig ret underligt, for jeg kan huske en hel masse total ubrugelige ting om f.eks. musik, men altså ikke ting hvor jeg personligt har været involveret. Det er da mærkeligt.
Det fik mig til at tænke på at tingene skrider. Ikke kun for mig, men generelt synes jeg at tingene skrider og det hele simpelthen går for hurtigt.
Da jeg var yngre var jeg fan. Jeg var fan af bands eller solister og jeg kunne ikke vente til der kom et nyt album fra f.eks. Depeche Mode. Da jeg opdagede The Cure måtte jeg bare have alt hvad de nogensinde havde lavet. Det samme gælder Bowie, Joy Division og ja, jeg kan egentlig blive ved.
Jeg elskede at sidde på mit værelse og rode rundt i stakken af vinyl og finde lige præcis det album der passede lige her og nu, og jeg kunne høre et album igennem igen og igen. Jeg havde en god ven, Peter, som delte samme interesse og langt hen af vejen musiksmag, og vi kunne virkelig bruge timevis på at fordybe os i musikken. Senere har jeg delt samme interesse og lidenskab med Thomas, Rene og Jesper. Specielt Thomas kunne jeg finde alle mulige (og umulige) kunstnere, som vi så dyrkede til hvert et lille ord og node var vendt til bevidstløshed.
I dag ejer jeg ikke en eneste vinylplade og ej heller en god gammel pladespiller. Mine cd'er er gemt af vejen, og i stedet har jeg en NAS og en Squeezebox. Det er selvfølgelig vældig smart og alt det her, men skal jeg skære ind til benet, så er det altså ikke videre charmerende.
Mit forhold til musik har simpelthen lidt skade af den teknologiske udvikling, og jeg er bange for at jeg ikke er den eneste som har det sådan.
I min ungdom, som spirende musikelsker, brugte jeg rigtig mange timer på biblioteket i Kastrup, hvor jeg enten sad og lyttede til musik med spændende covere eller jeg lånte pladerne med hjem og hørte dem på sådan en lille rejsegrammofon. Senere i Sakskøbing spenderede jeg ufattelig mange timer i en lille vin og tobaksbutik på hovedgaden. Ikke at jeg hverken røg eller drak, men denne her lille butik var ejet af en gammel, halvsur, mand. Denne ældre herre havde en svigersøn, som så vidt jeg husker var fra Holland, og af en eller anden årsag, så havde de en pladeafdeling i butikken som helt og holdent var svigersønnens afdeling. Han var hamrende flink ham her svigersønnen, og han har i den grad haft en stor indflydelse på min musikalske opvækst. Han var ufattelig flink til at få nye spændende ting hjem og man kunne altid få ham til at bestille spændende nye plader hjem til butikken. Jeg elskede at stå derinde og kigge plader igennem.
Senere, på turene til København, så var det altid en tur i Lars Bjørns stræde og ned i Gry records. Der kunne man få timevis til at gå med at kigge helt nye og ukendte sager igennem, og hvis man var helt blank, så kunne man altid spørge Martha (med den amerikanske accent) om hun ikke kunne foreslå et eller andet spændende. Her blev jeg introduceret til så meget god (og dårlig) musik, at jeg også her må sende en venlig tanke i retning af de små pladebutikker i og omkring pisserenden og SAM Records.
Tilbage til hvor jeg startede: Tingene går for hurtigt nu, og det hele bliver så overfladisk og ligegyldigt. Jeg savner at fordybe mig og jeg synes at andre mennesker burde tage sig mere tid til at fordybe sig.
Min pladepusher nr.1 i dag hedder Apple. Butikken er global og jeg har bestemt fundet spændende ting der. Det er bare ikke rigtig det samme at klikke sig frem til 30 sekunders stump af en sang, som at stå nede T.H Hansens vinbutik og bladre covere igennem og så gennemlytte en hel LP før man beslutter sig for om det er noget.
Jeg ved godt at jeg er en hykler, at jeg sidder her og er nostalgisk og synes at folk burde fordybe sig. Hvis jeg skal starte nogen steder, så skal jeg jo starte med mig selv, men jeg er ikke sikker på at jeg får det gjort, men jeg vil øve mig lidt i det. For en gang skyld lytte et helt album igennem og også flere gange. Bruge lidt mindre tid online og måske ikke tjekke mails uanset hvor jeg er. Være lidt mere tilgængelig og lidt mindre fragmenteret. Ikke altid være tilgængelig og stoppe lidt op og tænke lidt mere over det hele.
Jeg er sikker på, at det her med at huske dårligt ikke har noget med dårlig hukommelse at gøre. Det har noget at gøre med at det hele bare går alt for stærkt og at der er alt for mange indtryk. Vi fyldes med værdiløs information og det der virkelig betyder noget glider lidt i baggrunden......(Fortsættes senere)
 
|
|